I tilfælde af forfald

Hr. Povle

Man tilskynder dig på alle måder at arbejde og spare, både kirken og myndighederne og din egen fornuft, og du hører efter, er forsigtig og lever retskaffent; det vil sige: du lever i virkeligheden ikke, men arbejder og sparer og gør dig bekymringer, og på den måde går livet. Men med et bliver hele dette spil forvrænget og forvandlet, og der oprinder en tid, hvor folk begynder at håne fornuften, hvor kirken stænger sine porte og tier, og øvrigheden erstattes af den rå magt, hvor de, der ærligt og slidsomt har tjent deres penge, taber, mens dagdriverne og bøller derimod vinder og giver dig råd om, hvordan du skal forsvarre det du har erhvervet dig og sparet sammen…
Hr. Povle – Broen over floden Drina
Ivo Andric

Den hvide ravn

De hvide skyer varsler vinter, og endelig ser man de hvide farver løsner sig fra himlen og synke mod jorden…
En hvid ravn har sat sig til at vente ved siden af… Det er et held, men det er også en del af spillet, den vil kunne få et ønske opfyldt..
Den tøver. Den har ret til ét ønske, ikke to… Lad os se… Den havde allerede tænkt over det! Den vil gerne have et hav, et uendeligt ocean, uden bølger, men med masser af blæst, så den kan sejle altid uden fare…
Den tøver igen… et ønske, ikke to, det gælder om ikke at fejle… men måske… Den havde også drømt om en øde ø, fuld af folk, der uophørligt udskiftes, men som den samtidig kender godt… og øen skulle være langt borte, ja – langt borte, men samtidig ganske nær, så den tit kunne tage derhen.
Nej! Nej! Det var ikke hvad den ønsker… Den har brug for guld og sølv, masser af rigdom, så den kan købe ting og aldrig mere have lyst til noget… Nej! Nej! Nej!
Det er heller ikke det! Det skal være noget mere – nej, noget mindre fornuftigt… som for eksempel at vokse, ja – vokse og samtidig blive ved med at være lille, eller måske blive ældre og dog stadig bevare den samme alder, eller ligefrem besøge alverdens lande uden at skulle forlade sin landsby. Ja, eller måske, når man nu kan vælge: Løbe uden nogensinde at blive træt, forstå uden først at lytte, se uden selv at blive set, tale uden at sige noget, nej, det er gjort, men spytte på andres grav, det kræver mod, eller række næse ad dem, det skal der også mod til … men nej!
Dér er det!
Så simpelt, tænk, at man ikke tænkte på det …
et ønske,
ét eneste … at vide hvad man vil.

Efterår

Men atter daler lyset for vort øje,
og leen sabler livet ned om Høje.
Sangfuglen rejser bort, og græsset mørkner,
og dyr får travlt, før agrene bliver ørkner.
Thøger Larsen – De fire årstider

Hvis man var intelligent nok kunne det være man kunne komme på flere intelligenser

Intelligenser:
Begrebsmæssig intelligens ;
Matematisk intelligens ;
Sproglig intelligens ;
Følelsesmæssig intelligens ;
Personlig intelligens ;
Fysisk intelligens ;
Andre former for intelligens =
Kreativ intelligens ;
Musikalsk intelligens ;
Naturalistisk intelligens ;
og
Intuitiv intelligens.

Sjælsbøn

En anden måde at bruge den gamle bøn er at bruge det, som i ToTo Doktrinen – Den Nye Verdensordens forslag kaldes sjælsbønnen,
hvor man adresserer sin sjæl og sin sjælepartners sjæl, som sine Guddommelige forældre i den syvenden dimension på følgende måde:

Min Fader og min Moder.
I, som er på det Guddommelige plan.
Måtte Jeres navn være mit Hellige Navn
Måtte Jeres Rige komme på Jorden,
så Jeres vilje kan ske på Jorden,
som den sker på det Guddommelige plan.
Giv mig i dag, hvad jeg behøver.
Tilgiv mig mine fejl,
og giv mig evnen til at tilgive dem,
der fejler imod mig.
Vejled mig gennem mine ønsker,
og befri mig fra mine fejl.
For Jeres er riget
og magten
og æren
i evighed.
Amen.

Kilde: Vist nok noget fra Lars Muhl

Revolutionen

Nogle af jer taler om revolutionen.
I har lagt jeres strategi og krigsplan.
Det gør mig ondt. Men hvem af jer
er sande krigere?
Ikke at knuse, men at skærme,
ikke at jævne med jorden, men at opbygge,
ikke at øve vold, men mildhed,
ikke at fordømme, men at forstå,
ikke at opgive, men at hjælpe hverandre,
ikke at foragte, men at værdsætte,
ikke at hævne, men at tilgive,
ikke at ødelægge, men at skabe,
ikke at kræve, men at yde,
ikke at tage, men at skænke,
ikke at overhøre, men at bønhøre,
ikke at være smålig, men storsindet,
ikke at hade, men at elske er revolutionen.
John Engelbrecht